Tom menu

At tage springet ud i livet…

Da jeg for snart et par årtier siden sad på mit kontor i Tobaksgården i Horsens og vejledte iværksættere om de formelle og praktiske forhold i forbindelse med start af virksomhed, var det med bevidstheden om, at de var overladt til sig selv, når de gik derfra.

Som erhvervskonsulent hos Horsens Erhvervsråd var jeg begrænset af, at vi som halvoffentligt gratis-tilbud til iværksættere ikke måtte konkurrere med private rådgivere. Vi kunne tage et enkelt møde med den enkelte iværksætter eller måske to, hvis det var nødvendigt. I praksis 2-4 timer.

En fast del af vejledningen var at anbefale udarbejdelsen af en forretningsplan med budgetter og det hele. Jeg vidste godt, at de færreste fik begyndt på den og endnu færre færdiggjort den.

Det var ikke nødvendigvis et problem. Jeg er ikke én af dem, der mener, at man nødvendigvis skal lave en forretningplan for at få succes som iværksætter. Det har historien jo i høj grad vist os. Men hvis man skal have ekstern kapital fra banker eller investorer, skal man som regel have en form for skriftlig plan. Og omkring årtusindskiftet var man så småt begyndt at kigge mere på muligheden for venture kapital i Danmark.

Jeg vidste, at ikke alle havde tålmodigheden og roen til at sætte sig ned og omhyggeligt formulere en sammenhængende plan. Og jeg vidste også, at det er lige så uvant for mange, som det er for mig at stå med håndværktøj i hånden eller ved en CNC-maskine. Eller for den sags skyld programmere komplicerede algoritmer. Men jeg vidste, at jeg havde både viden, øvelsen og tålmodigheden til at gøre det for dem.

I mine tre år hos Horsens Erhvervsråd lærte jeg rigtig meget om kommunens iværksættere og virksomheder og jeg fik lejlighed til at hjælpe rigtig mange af dem. Men det frustrerede mig, at jeg vidste, at jeg kunne gøre mere, men at jeg ikke måtte.

Dels på grund af de fornuftige regler, der begrænser offentlig konkurrence, men også fordi man som erhvervsråd grundlæggende har Kommunen som kunde. Det er dem, der betaler det meste af éns løn, og på det tidspunkt havde det ikke høj prioritet at hjælpe iværksættere. Det var en afgrænset driftsopgave, hvor man bare skulle give basal vejledning og så overlade resten til private konsulenter.

Om det er fordi jeg er vokset op med god plads i en landsby under den frie Vestjyske himmel, eller om jeg bare generelt har det svært med begrænsninger, ved jeg ikke, men efter tre år med vejledning af hundredevis af iværksættere fik jeg lyst til at prøve det liv, som jeg vejledte andre ud i.

Jeg havde en trang til at vide i praksis, hvad det egentlig var, jeg snakkede om. Men jeg havde også i høj grad en lyst til at bruge mine evner fuldt ud. Den følelse havde jeg også mødt hos rigtig mange af de iværksættere, jeg havde vejledt i årene hos Horsens Erhvervsråd.

Nogle kom naturligvis med en god og til tider en ny idé, men for rigtig mange handlede det om, at de ville bruge sig selv bedre. At de ikke kunne få lov at gøre tingene godt nok hos deres arbejdsgiver, eller at de kunne noget, som der ikke var tilstrækkeligt brug for i deres nuværende job. I andre tilfælde handler det om, at arbejds- og familieliv bare hænger dårligt sammen i det aktuelle job.

Igennem de senere år har iværksætteriet fået betydeligt opmærksomhed i medierne med Løvens Hule som flagskibet. Her er der fokus på de nyskabende idéer med stort potentiale. Jeg er glad for programmet. Selvom det naturligvis giver et stærkt forenklet billede af investeringsprocessen, så er det god læring for iværksættere, der leder efter investorer.

Men for langt de fleste iværksættere – eller måske skal vi blot kalde dem selvstændige – handler det bare om, at man ved, at man er dygtig til noget, som andre kan have glæde af. Og at man gerne selv vil definere, hvornår noget er godt nok.

Det er ikke altid særligt medie-egnet. Men det er hverdagen. Det er at vælge sig selv, ville Søren Kierkegaard nok sige. Det er at vælge livet.

,

No comments yet.

Leave a Reply

 

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes