Tom menu

Kunsten at vælge sig selv…inviter Kierkegaard med i strategiarbejdet

Verden er fuld af muligheder, og man kan, hvad man vil. Det er i alt fald sådan, vi fra mange sider bliver opdraget til at tænke. Personligt har jeg altid fundet denne tilgang frustrerende, når jeg har arbejdet med min egen strategi – og mit eget liv for den salg skyld. Når alle muligheder er åbne, er alt i princippet lige godt, og hvis man vælger at gå efter det, som lyder fedt lige nu, ender man med frustration, når det ikke er fedt længere.

Da den såkaldte corona-krise havde stået på i et par uger uden udsigt til at klinge af, besluttede jeg mig for at leje et sommerhus i Søndervig for ikke at blive mærkelig af at tusse rundt derhjemme med for meget tid. Ikke for at holde ferie, men for at få et sceneskift i en uges tid.

Udover min cykel medbragt jeg nogle bøger, som jeg spontant havde plukke på hylderne kort før afgang. Én af bøgerne var Pia Søltofts Kunsten at Vælge Sig Selv. En uge ved Vesterhavet plejer at kalde på dybere tanker. Den sad jeg så og læste lidt i hver morgen, mens jeg drak min morgenkaffe og skiftevis læste lidt og kiggede ud over klitlandskabet inden jeg var til den daglige 3-4 timers cykeltur i den flade og forblæste natur.

Ifølge Søltoft opfordrer Kierkegaard til at man lader sig digte. At man vælger sig selv ved at erindre og fortælle historien om sig selv. Og Søltoft beskriver nogle øvelser, som jeg med stor appetit gik i gang med i sommerhuset i Søndervig.

Jeg er næppe den eneste, der har benyttet dette stille forår til eftertanke om fremtiden for min egen virksomhed, og det var netop i denne proces, at jeg igen kom i tanker om Kierkegaard og Søltofts tilgang til at vælge sig selv. Det er jo i bund og grund det, man tilstræber, når man arbejder med sin strategi.

Da jeg som noget af det første begyndte at tænke over de kunder, jeg vil have i min virksomhed og de produkter og ydelser, jeg vil sælge til dem, startede jeg med nogle rationelle forretningsmæssige overvejelser om, hvad der ville være det rigtige at gøre. Men især når man driver en enmandsvirksomhed, er der jo også en lang række mere personlige præferencer, der spiller ind, når man vælger, hvad man vil lave og hvem, man vil lave det for.

Og så var det, at jeg kom i tanker om det med at erindre. At digte sig selv. At erkende, at man er den man er, og at man ikke kan gøre hvad som helst. Jeg tog en notesbog og en stiftblyant og begyndte at fabulere lidt over konkrete kunder, som jeg virkelig har nydt at arbejde med. Hvad var det, der gjorde opgaverne spændende. Hvad var det, der gjorde personerne inspirerende at arbejde med. Hvad var det i det hele taget, der gjorde det meningsfuldt og tilfredsstillende.

Det giver ikke nødvendigvis skarpt formulerede segmenter, som jeg lærte om på Handelshøjskolen i Århus, men det giver en dybere forståelse af, hvorfor jeg egentlig driver den virksomhed, som jeg har drevet siden 2004. At tænke tilbage på nogle af højdepunkterne, de opgaver og kunder, som jeg særligt husker, giver en klarere fornemmelse af, hvad det egentlig er for kunder, jeg gerne vil have. Og det er helt sikker noget andet, der kommer frem, end hvis jeg tager cand.merc.-hatten på og prøver at lave en segmentering.

Opgaver, som fik mig til at opdage nyde sider af mig selv, og kunder, som var velforberedte og fik mig til at anstrenge mig for at gøre mit yderste, er et par af de ting, som foreløbig er kommet frem. Og projekter, som jeg selv synes er vigtige at realisere.

Jeg er endnu ikke dykket ned i erindringer om oplevelser, der har været frustrerende for mig. Men mon ikke der er mindst lige så værdifulde refleksioner at hente her.

Skulle du få lyst til at følge mit eksempel, så kan du kaste dig direkte over kapitel 3 i bogen Kunsten at Vælge Sig Selv og finde øvelser i slutningen af kapitlet, men tage dig også gerne tiden til at få de foregående kapitler med.

, ,

No comments yet.

Leave a Reply

 

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes