Tom menu

Jan Bendtsen

Folk fra Stadil-egnen er en bedre slags mennesker end alle andre.

Det er folk med balance i tingene, folk med et levesæt og en indstilling til tilværelsen, som skiller dem ud fra den standard-type, vi andre repræsenterer.”

Overjæger Jens Bjerg Thomsen fra Kalø til bladet Radiolytteren, 31. juli 1953.

Jeg vil undlade at kommentere ovenstående, men du har nok gættet, at jeg er født og opvokset i Stadil i Vestjylland som søn af den lokale vognmand, ligesom den lokale tømrer og maskinstation samt flere landmænd også var nær familie. Så jeg har fået selvstændighed drysset hen over havregrynene siden jeg blev født.

Min far var altid mere optaget af, hvordan han kunne være noget for lokalsamfundet og folk omkring ham, end hvordan han kunne skabe en stor og profitabel vognmandsforretning.

Det var et højdepunkt for ham, når han kunne levere nye tækkerør, så en herregård kunne forskønnes med nyt stråtag.

Måske ligner jeg min far.

I alt fald er mine største glæder, når jeg kan bidrage til, at en iværksætter eller ejerleder opnår det han drømmer om, med sin virksomhed.

Måske er det også derfor, at jeg siden midten af 90’erne har forsøgt at inspirere og hjælpe lang over tusind studerende til at se egen virksomhed som en mulighed og givet dem troen på, at de kunne. Og bliver lykkelig, når de senere skriver til mig og fortæller, at nu har de taget springet.

Måske er det også derfor at jeg også har måttet involvere mig i fritiden og gennem ti år bidrog til at unge talenter i cykelsporten kunne tage et skridt videre mod deres drøm gennem cykelholdet Glud & Marstrand Horsens.

…og at jeg i dag laver frivilligt arbejde i Horsens Kajakklub og i det lokale iværksætterinitiativ Venture City Horsens.

Hvis du gerne vil have noget mere faktuelt, kan du se mit CV på LinkedIn…

Ligesom du kan se mere om, hvad jeg hjælper med, her…

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes